Elisas killinger

Født den 22. april 2013
Sælges fra den 27. juli 2013


Navn

Køn

Farve

Til salg

Anakhita's Caesar Han Lillamasket

  Solgt

Anakhita's Carola

Hun

Blåmasket

  Solgt

Anakhita's Capella

Han

Blåmasket

 Solgt

 Anakhita's Columbus

Han

Lillamasket

  Solgt

 

Mor: Blansskovvej's Esmaralda (Elisa) SBI c (Lilla masket)
Far: Jente's Sonny Boy SBI n (Brun masket)

Killingerne sælges som kælekatte.


For at se billeder af den enkelte killing: Se billeder nederst på siden, først kommer der lidt fælles billeder og dernæst 1 billede med en tekst "Billeder af 'navn' " billeder der kommer herefter er alle denne killing, indtil der kommer et billede hvor der står "Billeder af 'navn' " så følger billeder af denne killing o.s.v.  Ved at klikke på billedet står der en lille tekst. På nær det første billede af hver killing er det de nyeste billeder der kommer først. - God fornøjelse med at se billeder -

LIDT GENERELT OM KILLINGERNE
NEDERST ER DER INFO OM HVER ENKELT KILLING
 


22.07.13
Killingerne har været ved dyrlæge i dag, det var tid til 2. vaccine, chip, sidste  sundhedstjek og kastration af drengene. De var alle sunde og raske, havde flotte  hjertelyde, de blev tjekket igen i ører, mund og følt på, og alt var som det skulle være.  Selve kastrationen gik også godt. Jeg kørte fra dyrlægen kl. 10.30 hvor de alle sov. Jeg  hentede dem igen kl. 11.15 og der var de allerede vågne, men dog ikke friske. Da vi kom  hjem gik de selv ud af transport kassen, de fik alt det vådfoder de kunne spise, selvom  de knap kunne gå ville de gerne spise, og de spiste meget. De havde også fastet siden kl.  24.00 så de var helt sikkert sultne. Kl. 13.15 begyndte de at kravle op i kradsetræet men  det var nu lidt for farligt synes jeg. Indtil kl. 16.30 skiftevis sov de, spiste og drak  vand, de kunne nu også gå uden at vakle. Når de sov, ville de meget gerne ligge ovenpå  mine ben, de søgte helt sikkert tryghed, de var lidt utrygge over hvad der skete med dem.  Kl. 17.15 var de så friske at de gerne ville lege, men deres øjne så stadig lidt slørede  ud. Carola skal steriliseres når hun vejer mindst 2,0 kg.   

 

01.07.13
Som tiden dog går, nu er de små skønheder allerede blevet 10 uger, og skal snart flytte hjemmefra, det er ikke særlig rart at tænke på, så er det man tænker, hvorfor blev jeg opdrætter når det er så svært at skille sig af med dem. Det hjælper heldigvis på det når man ved inderst inde i sit hjerte at man har fundet de bedste nye hjem til dem alle sammen :-)

De vokser alle så hurtigt og er blevet sådan nogle store fine misser, der er vildt meget gang i dem når de er vågne. De drøner nu op og ned af trapperne og på 1. sal har jeg et kradsetræ der står under et skråvindue og det tog dem ikke lang tid at finde ud af, at det er dejligt varmt at ligge oppe på det når solen skinner bare en lille smule. De er alle utrolig kærlige og der går ikke lang tid fra jeg har sat mig til de kommer og vil putte på mine ben, de er så hyggeligt.

25.06.13
Så blev de 9 uger og killingerne har i dag været til deres første dyrlægetjek, og de er alle 4 super sunde og i meget god trivsel. De fik deres 1 vaccine og Caesar var den eneste der gav et lille kny fra sig ellers var de meget dygtige til at blive stukket, kigget i ører, lyttet til og trykket på for at blive undersøgt. Dyrlæge Anna sagde flere gange til dem, hvor er i altså søde og kære, de sad også lige så fint i deres åbne transport kasse og ventede til det blev den næstes tur. De var meget trætte da vi kom hjem, vi var hjemme kl. 10.45 og jeg vækkede dem kl. 19.00 for at give dem noget vådfoder. De var aktive ca. 1/2 time og sov derefter igen til kl. 22.30, så en stor oplevelse var det helt sikkert for dem.

16.06.13
Lidt tid siden jeg har skrevet og hold op der er sket meget siden. Killingerne var på badeværelset i 10 dage så begndte de at hoppe over afspærring, en plade 60 cm. høj. De fik fat i kanten med forpoterne og trak sig op, ret imponerende. Pladen blev fjernet og de fik lov at indtage resten af huset i deres eget tempo. De startede med gangen derefter køkken og så kom stuen. I gangen står et stort kradsetræ der går helt til loftet, det klatrer de nemt og elegant både op og ned af, de er super dygtige. 1. Salen er også indtaget, efter der lige er lavet sikring så de ikke falder ned fra trappen, de er vilde med at være deroppe, der er så meget nyt der skal udforskes.
I denne periode er de også gået fra at være lidt bange for nyt legetøj og alt skulle foregå stille og roligt til at jo vildere jo bedre, og hvert stykke nyt legetøj blir straks undersøgt og leget med.
Der er så meget gang i dem lige nu, de løber, springer, leger farlige tigre, hopper sidelæns med krum ryg og håret strittende ud til siderne for at blive større.
De har alle fået en god appetit og vokser meget.


26.05.13
Killingerne er nu flyttet ud på mit store badeværelse hvor der er indrettet legeplads på hele gulvet. De nyder meget at de kan være ude på et større område døgnet rundt og leger rigtig meget. De er blevet super dygtige til at gå i kassen, og der har kun været 2 små uheld på deres soveplads, så det er rigtig flot. Nu er Carola som den sidste også begyndt at spise det vådfoder de får at spise. De får most torskerogn eller killingemos blandet med mælkeerstaning og det kan de vældig godt lide. De spiser også af killinge tørkost og drikker vand. Beckie som er deres 1 år gammel storesøster er blevet en dygtig barnepige for dem, de kravler rundt på hende og hun går helt amok med at vaske dem, de bliver så flotte rene. Hun ligger og sover sammen med dem, og når de dier ved deres mor vil Beckie være med så hun møver sig ind i kurven eller hvor de ligger så hun kan være helt tæt på dem. Det ser så sødt ud.

20.05.13
Så blev de allerede 4 uger, sikke hurtigt tiden den går. De er nu kommet permanent i kravlegården i stuen, og Elisa har helt accepteret det. De kravler ud og ind af kassen og også op at nettet i kravlegården, de kan allerede kravle højt.  De er så småt begyndt at spise lidt most killingemad blandet med  mælkeerstatning, nogle mere end andre. De leger meget sammen og laver nogle gode brydekampe, det er så kært at se hvordan de hygger sig. Kattekassen er de begyndt at gå op i, men der er ikke nogen der har lavet noget i den endnu. De skraber lidt og tygger lidt på stenene, men så længe de ikke spiser ret meget almindeligt mad, gør Elisa dem stadig ren bagi.

15.05.13
Nu begynder der at ske en masse hos dem, de går rundt i kassen, stadig vaklende, og er begyndt at lege med hinanden, lidt brydekamp. Elisa har bygget en hule til dem i kassen og der vil de rigtig gerne sove inde i. De har alle åbnet deres øjne og de er så fine blå og klare. De er meget glade for at se mig og blive kælet for, og de er så småt begyndt at ville ud af kassen, så jeg hjælper dem lidt, men de vil hurtigt tilbage og føler sig mest trygge derinde.
Jeg har taget dem ind i stuen så de kan vænne sig til alle lyde, de andre katte og hunden. Elisa er ikke helt tilfreds med at jeg har flyttet dem, men hun accepterer det. Jeg har dog valgt at sætte dem i mit soveværelse om natten og når jeg ikke er hjemme således at Elisa føler sig tryg, hun er en rigtig hønemor. Der går ikke mange dage inden de vil mere ud og skal prøve at spise lidt killingefoder og så bliver de i stuen.

08.05.13
Det er skønt at se til de små nu, når de kan høre mig komme og jeg kalder på dem kommer de hen til kanten af kassen og vil snakkes med. Når jeg stikker hovedet ned til dem kravler de helt op til mit hoved og snuser til mig og gnider deres små hoveder mod mit. De spinder rigtig meget nu og synes det er lækkert at blive nusset på både maven og resten af kroppen. De slikker mig på hænderne og laver små kærlige nap, så jeg kan mærke deres små tænder er ved at komme frem.

04.05.13

Alle 4 killinger vokser super flot og har mere end fordoblet deres vægt. På nær killing 4 er der kommet små åbne sprækker i deres øjne, det blir så dejligt når de er helt åbne og man kan se deres smukke øjne. De er begyndt at rejse sig op på bagbenene og kradse på væggen i kassen. de forøger at gå på deres små ben, de er meget vaklende og ryster, men fremad kommer de. De spinder alle sammen når de spiser og nogen gange spinder de også når jeg aer dem. Jeg vejer dem hver aften men de er ikke særlig vild med at komme ud af kassen, det er nu mest trygt at være inde hos mor i kassen. De skriger når jeg tager dem op, men ligeså snart de kommer i kassen igen er de stille og så må jeg gerne nusse, ae og studere dem ved at løfte poter og hoved.

22.04.13
Elisa har i dag født 4 store smukke killinger, de vejede 90, 102, 110 og 112 gram. Fødslen gik super fint og var overstået i løbet af 2,5 timer. Efterfølgende hvilede Elisa sig sammen med killingerne i næsten 3 timer.



Anakhita's Caesar
Fødselvægt 110 gram - 6 Dg. 178 gram - 12 Dg. 258 gram - 22 Dg. 402 gram - 39 Dg. 640 gram - 55 Dg. 1005 gram - 10 uger 1325 gram - 11 Uger 1505 gram
Han er en skøn lille dreng og maskefarven er lilla.

26.07.13
Idag er Caesar flyttet hjemmefra, han skal sammen med sin bror Capella bo hos søde Sine og Allan oppe i Ålborg. Det er Allans første kat og det har været så skønt at svare på alle hans spørgsmål fordi han vil gøre det hele rigtigt :-) Jeg er sikker på at Caesar får er skønt liv hos dem og jeg ønsker jer alle den allerbedste fremtid sammen.

07.07.13
Altså som søde Caesar han vokser, han er blevet sådan en stor lækker dreng, han ser meget større ud end Columbus, men vejer faktisk mindre. Han er en rigtig dejlig bamse, og er så kærlig, han elsker at ligge og putte hos mig.

16.06.13
Caesar er blevet sådan en smuk dreng, en rigtig god type. Han har fået et bredt hoved, dejlige kraftige ben og en rigtig rosbust og stærk krop, en rigtig lille bjørn.
Han er en meget modig mis og utrolig kælen, han blir mere og mere kælen for hver dag der går. Når man tager ham op putter han sig gerne ind til mig og sidder et stykke tid og bliver nusset.


15.06.13
Caesar har i dag fundet sine nye menneskeforældre, han er så heldig at skulle flytte til Ålborg op til Sine og Allan, han er også meget heldig da hans bror Capella skal flytte sammen med ham, det glæder mig vildt meget at de skal bo sammen, er sikker på at de får et vidunderligt hjem.

20.05.13
Nu har han ikke problemer med at vove sig ud af kassen mere, han kommer helt hen til kanten af kravlegården når han hører mig og vil også gerne lidt op og bæres for at blive nusset. Han går rundt i hele kravlegården og undersøger alt det nye.

15.05.13
Han er ikke helt modig med at skulle ud af den trygge kasse, men kommer helt hen til kanten og står med forbenene oppe og kigger ud og vil meget gerne nusses.

09.05.13
Han er ved at få et dejligt rundt hoved og flot pels.

04.05.13
Har fået en flot hvid og tæt pels af mellem længde.
Øjnene er lidt åbne, små revner

Anakhita's Carola
Fødselvægt 90 gram - 6 Dg. 160 gram - 12 Dg. 240 gram - 22 Dg. 358 gram - 39 Dg. 525 gram - 55 Dg. 820 gram - 10 uger 1105 gram - 11 uger 1260 gram
Hun er en fin lille pige og maskefarven er blå.

26.07.13
I dag er Carola flyttet hjemmefra, hun skal bo hos den søde familie Meldgaard i Horsens, de er helt tosset med hende. Hun får selskab af en voksen kat og en katteglad Border Collie, så jeg er sikker på at hun nok skal få et vidundeligt liv. Jeg ønsker jer alle en vidunderlig fremtid sammen.

07.07.13
Den lille søde Carola er nu efterhånden blevet god til at takle de lidt større drenge, de kan godt være lidt voldsomme og er jo også større end hende. Hun kommer ikke og skal trøstes mere når de er voldsomme men klarer dem fint selv. Når man går forbi hende kan hun sende sådan et yndigt blik så man slet ikke kan lade være med lige at tage hende op og nusse med hende.

30.06.13
Carola har nu også fået charmeret sig ind på sine nye menneskeforældre og hun har fundet en rigtig dejlig familie, 2 voksne og 2 teenager, i Horsens som hun skal fortsætte sit misseliv hos. De er tossede med dyr og gør alt for dem så jeg er helt sikker på at hun får det vidunderligt hos dem. Hun skal bo sammen med 2 huskatte på 2 og 3 år og en super sød og flot Border Collie som gerne sover med misserne. 

16.06.13
Carola er blevet en rigtig kær og sød pige, man smelter helt når hun sidder og kigger på en med hendes bedårende øjne. Hendes hvide sokker på forpoter er lidt skævt fordelt, den venstre har ikke så meget hvor den højre er rigtig fin, hun har nogle flotte kiler, så indtil videre ser hun rigtig fin ud typemæssigt. Hendes hoved er lille og fint og passer til hende.  Hendes øjenfarve er mellemblå, ikke mørk men heller ikke lys.
Hun er blevet en rigtig modig pige, kravler helst helt op i en øverste køje, hvor hun skal kravle ned med hovedet først og derefter vende, det klarer hun vildt flot. Hvis drengene er for hårde ved hende vil hun stadig gerne trøstes lidt og have lidt hjælp, men hun "tæsker" også dem ind imellem.
Hun begyndte at spise mad d. 29/5 og begyndte derefter at tage flot på.


20.05.13
Hun er stadig den sidste der kommer ud af kassen, men når hun først er ude er der ikke nogen problemer, så undersøger hun alt ligesom de andre. Hun tager nogle gode brydekampe med de andre, specielt Caesar og Columbus. Hun forstår at skrige når de er for voldsomme ved hende, men ligeså snart de har sluppet overfalder hun dem.Hun er den eneste jeg endu ikke har set spise lidt af maden de får.

15.05.13
Der kan ses fine små sokker og flotte kiler på bagben. Hun er lidt tilbageholden med at skulle ud af kassen, men blir alligevel nysgerrig når de andre vil ud. Hun har det sødeste hoved når hun ser på mig. 

04.05.13
En flot pels af mellem længde og tæthed.

25.04.13
Det højre øje er allerede ved at åbne sig lidt.
2/5 Nu er det højre helt åbent og det venstre lidt. 

Anakhita's Capella
Fødselvægt 102 gram - 6 Dg. 186 gram - 12 Dg. 260 gram - 22 Dg. 388 gram - 39 Dg. 600 gram - 55 Dg. 935 gram - 10 uger 1295 gram - 11 Uger 1480 gram
Han er en lille krudtugle dreng og maskefarven er blå. Han har et lille knæk yderst på halen, om det kan ses når han blir ældre og pelsen længere kan jeg ikke sige noget om nu, men tror det.

26.07.13
Idag er Capella flyttet hjemmefra, han skal sammen med sin bror Caesar bo hos søde Sine og Allan oppe i Ålborg. Det er Allans første kat og det har været så skønt at svare på alle hans spørgsmål fordi han vil gøre det hele rigtigt :-) Jeg er sikker på at Capella får er skønt liv hos dem og jeg ønsker jer alle den allerbedste fremtid sammen.

07.07.13
Han er stadig en lille krudtugle, det er ikke nemt at få ham til at sidde stille for at blive nusset, der skal bare ske noget hele tiden. Når han er blevet træt af at lege, er han stadig dejlig kælen og vil rigtig gerne kæles med. Hans pels er nu blevet noget lysere
 

16.06.13
Capella er blevet udstyret med Duracell batterier, der er så meget krudt i ham, at man ikke kan forstå han kan blive ved. Han farer rundt og hopper og springer helt vildt og bum så falder han om og sover. Han er en rigtig lille hyggetrold som forstår at charme sig ind på folk, han putter rigtig gerne på mine ben når han bliver træt. Han har fine hvide sokker på forpoterne og flotte kiler, hans pels er stadig lidt mørk, men kan se det lyse i bunden, så den skal nok blive lysere. Han virker ikke til at der er noget som helst der kan skræmme ham, alt bliver undersøgt uden frygt.

15.06.13

Capella har i dag fundet sine nye menneskeforældre, han er så heldig at skulle flytte til Ålborg op til Sine og Allan, han er også meget heldig da hans bror Caesar skal flytte sammen med ham, det glæder mig vildt meget at de skal bo sammen, er sikker på at de får et vidunderligt liv med masser af kærlighed.

20.05.13
Han er en værre lille udbryderkonge, han kravler op af nettet og ud af kravlegården, han har også kravlet op af nettet og ind på kassen de sover i. Hver gang jeg sætter mad ned til dem, er han den første der kommer og spiser og han tager en hel del. Han er stadig en hyggetrold, når jeg sætter mig ned til dem, kommer han straks og skal ligge på mig og nusses, det så hyggeligt. Pelsen er begyndt at blive lidt lysere.

15.05.13
Der kan ses fine små sokker og flotte kiler på bagben. Han er super kælen og er den første der kommer hen til mig, han kravler lynhutigt ud af kassen og over til mig. Han putter sig ind til mig og lægger sig til at sove, er en rigtig lille hyggetrold.
Pelsen er nu blevet tættere og længere, men stadig lidt mørk.

04.05.13
Er meget mørk i pelsen, pelsen lidt tynd og kort. Øjnene er lidt åbne.

Anakhita's Columbus
Fødselvægt 112 gram - 6 Dg. 198 gram - 12 Dg. 280 gram - 22 Dg. 438 gram - 39 Dg 680 gram - 55 Dg. 1035 gram - 10 uger 1375 gram - 11 Uger 1540 gram
Dejligt rundt hoved med kort næse, 10 uger nu er hovedet ikke så rundt mere.
Han er en super lækker lille dreng og maskefarven er lilla. Har en meget flot hvid pels og rigtig meget af den ved fødsel.

03.08.13
I dag er søde Columbus  som den sidste flyttet hjemmefra, han var også lidt ked af at de andre var flyttet før ham. Columbus skal bo hos skønne Jane og Palle i Sønderborg, han får en anden legekammerat Dino som har den samme far som ham, det bliver super godt for ham. Han skal også bo sammen med en hund og en sød perser mis på 13 år. Jeg ved at Columbus får et skønt misseliv og bliver forkælet alt det han fortjener. Jeg ønsker jer alle en super skøn og dejlig fremtid sammen, og glæder mig meget til at følge jer fremover. 

07.07.13
Han elsker at ligge i arm, lægger jeg mig på gulvet ved dem kommer han gerne og vil ligge inde i mine arme og putte. Han er begyndt at spinde  meget højt når man aer ham, det lyder så hyggeligt. Når han drikker vand er han begyndt at slubre lige i starten hvor han drikker.

16.06.13
Store smukke Columbus, han er en lækker dreng med et vidunderligt kært sind, han er stadig meget kærlig og nyder at blive taget op for lige at blive kælet med, han ser på en med de mest bedårende og kærlige øjne så man glemmer alt andet. Hans pels er blevet endnu mere dejlig, lige nu har han nogle ekstra lange hår som stritter det ser rigtig sødt ud. Han kommer gerne og vil snakkes med og er meget social. Han har en god appetit så hans vægt stiger ganske flot. Han er simpelthen bare en lækkerbidsken.

01.06.13
Columbus har i dag fundet sine nye menneskeforældre, han er så heldig at skulle flytte til Sønderborg ned til Jane og Palle, hvor han skal bo sammen med en 13 år gammel perser og en anden lille ny Bimse som er brunmasket.

20.05.13
Han er meget nysgerrig og kommer hurtigt ud af kassen for at vil nusses. Han undersøger hele kravlegården meget flittigt, han kravler lidt op af nettet og bider i kassen og tæppet og kattegrus blir der også smagt lidt på. Han tager ikke så meget på mere, men er stadig den største af alle 4. Han bevæger sig også en del, så han forbrænder jo lidt mere nu.

15.05.13
Han er en lille brumbasse, er meget aktiv og nysgerrig, han kaster sig hen over de andre for at lege med dem. Efter han er beyndt at bevæge sig noget mere ser han ikke så rund ud mere. Han er dog stadig den største af de fire, er også meget madglad. han har sådan en lille sød pivestemme når han miaver
04.05.13
Pelsen er vokset meget og blevet endnu tykkere og længere, er meget spændt på udviklingen af denne killing. Begge øjne stadig lukkede.


22.04.13
Er spændt på hvor meget gang der bliver i denne lille killing, ved fødsel kom modekagen ikke ud, men den kæmpede for at kravle frem til mælkebaren, så jeg måtte frigøre den fra moderkagen. Da den var fri kravlede den hen over de 3 andre og fik straks fat i en vorte og begyndte at sutte. Mon det blir en lille krudtugle :-)