Birmastandard

Den Hellige Birma er en semilanghårskat med maskefarve. Den har medium størrelse og kropsbygning. De smukke øjne er dybt blå.

Pelsens farve er helt speciel. Kropsfarven er lys - mælkehvid/beige evt. med er gyldent skær. Hale, ben, ører og ansigt er maskefarvede - dvs. kontrast til kropsfarven.

De hvide sokker på poterne er Birmaens "varemærke" - det er den eneste race, hvor de hvide sokker er en del af standarden. Sokkerne skal være helt hvide uden farvede pletter. På forpoterne skal de gå lige rundt med selve poten - de må ikke løbe oven over vildtkloen (tommelfingeren). På bagpoterne skal de på bagsiden af benet slutte i en kile som et omvendt V.

Langt fra alle Birmaer har fuldstændigt korrekte aftegn på poterne - og pga. de mange krav som standarden stiller til detaljer, er Birmaen nok den sværeste race at opdrætte, hvis man drømmer om udstillinger og pokaler. Heldigvis har det ingen indflydelse på kattens værdi som kæledyr, og de er alle lige bedårende om de har for lidt, for meget eller lige netop tilpas med hvidt på poterne.

 

Legenden om den Hellige Birma

 

Legenden om Den Hellige Birma, hvori fiktion og virkelighed blandes på den måde, man hører i Østens fortællinger, er meget smuk.

Længe før Buddhas ankomst til Jorden byggedes der i Burma et tempel, der blev indviet til guden Song-Hio og gudinden Tsung-Kiang-Kse. Templet blev kaldt Lao-Tsun. Præsterne - kithaerne - tilbragte deres liv i meditation. I det øjeblik, de opnåede den evige ekstase, overførtes deres ånd til en af de mange hellige katte, der levede på templets område.

Templets ældste og mest agtede præst, den vise blandt de vise, Mun-Ha, tilbad specielt gudinden Tsung- Kiang-Kse, der havde vidunderlige safirøjne. Man sagde, at denne gamle præsts gyldne skæg var flettet af selveste guden Song- Hio. Sinh var navnet på den kat, der tjente ham som et orakel, og den blev agtet på lige fod med sin herre.

Så en aften, da Thaierne, der kom fra Siam, belejrede templet, døde den gamle mand. Man så da transfigurationsmiraklet foregå for alles øjne: katten Sinh sprang op på sin herres hoved; dens krop, der hidtil havde været hvid, antog den samme gyldne farve som den hellige mands skæg; dens øjne blev safirblå som gudindens. Dens ben, ansigt, ører og hale, blev brune som jorden, men dens poter forblev hvide som håret, den hagede sig fast i, som et symbol på renhed.

Kattens blik opflammede præsterne, der jog deres fjender på flugt. Syv dage senere døde Sinh, og i det samme steg hans elskede Herres sjæl ind i evigheden. Da skiftede alle templets katte farve som Sinh, et nyt mirakel var sket....