Kort fortalt - mit katteliv

Skrevet januar 2012
Vi er en familie på 5 der består af mig, Gitte, 4 katte og en lille hund.  Jeg har 2 voksne børn som er flyttet hjemmefra, så man kan vist godt sige at mine dyr har første prioritet herhjemme.

Vi bor i en lille by der hedder Vandel, 6 km. fra Billund i et stort hus, så der er masser af plads til os alle i huset.

Der har altid været katte i mit liv, på nær i et lille års pause. Jeg har haft mange dejlige huskatte i tidens løb, men pga. meget urenlighed med en kastreret hankat tog jeg en beslutning om at når han var væk ville jeg ikke have kat mere.

Pludselig så jeg en annonce i avisen at der var en der ville sælge en 2 år gammel blanding af Norsk skovkat og Perser, den måtte jeg lige "se" på, og ja Garfield kom selvfølgelig med hjem, og så var der kat i huset igen.

Jeg har en lille hund, Charlie som på det tidspunkt også var 2 år gammel, og han kunne bestemt ikke lide katte der var i vores have. Garfields sind er helt som tegnefilmens Garfield, så Charlie og ham brugte 2 timer hvor de sad og nedstirrede hinanden, de flyttede sig ikke. Det endte med at Garfield til sidst gik lige forbi Charlie med løftet hale og snuden i vejret, så jeg tror han vandt "stirre" kampen. Efterfølgende har der aldrig været noget og de accepterer hinanden.

Mine tidligere naboer som har en skøn Tortie Birma, tilbød mig for ca. 4 år siden en flot hun Birma, de købte selv en skøn blå han, Adam, meningen var så at vi skulle starte et lille opdræt sammen. Jeg fik dermed min første Hellig Birma, brunmasket smukke Fiona. Fiona blev parret og fik i 2010 sit første og eneste kuld. Der gik en masse galt ved Fionas fødsel og efterfølgende (læs mere under Fiona).

Efterfølgende har jeg fundet ud af at det kræver rigtig meget viden at starte et opdræt og det har jeg siden 2010 gjort en masse for at tilegne mig og fortsætter selvfølgelig min søgen, da der er rigtig meget at lære.

Fionas eneste overlevende killing, Anakhitas Naya, som nu er 2 år blev parret 2 gange i 2011 uden at blive drægtig. Jeg begyndte at overveje om jeg måske ikke skulle være opdrætter, siden der blev ved med at være noget der ikke lykkedes, men jeg er blevet så vild med disse skønne Birmaer og vil gerne være med til at udbrede kendskabet til dem, så jeg gav ikke op.

I august 2011 fik jeg mulighed for at købe en dejlig lilla pige hos Blanskovvej's Bimaer, Esmaralda hedder hun men bliver kaldt Elisa. Hun er også min avlskat.

Jeg fik mit stamnavn Anakhita i 2010. Mit stamnavn kommer af at jeg læste en bog om en medicinkvinde der hedder "Anakhita" som var en gudinde for kærlighed, medfølelse og visdom. At læse om hende gav mig så meget ro og kærlighed i min sjæl at jeg vidste dette ville blive overført til mit opdræt ved at vælge hendes navn som mit stamnavn.

Maj 2012 Opsumeret: Nu har jeg 4 Birmaer, 2 brunmasket hun kastrater, 2 fertile hunner, lillamaskede. Naya blev desværre neutraliseret i forbindelse med kejsersnit. Jeg har også Garfield som er en rød han kastrat, en blanding af Norsk Skovkat og perser.

Januar 2013 Opsumeret: Jeg har nu fået en kat mere, Beckie fik 2 killinger i juli hvor jeg har valgt at beholde den ene, en dreng. Han er blevet kastreret og jeg vil nu prøve noget nyt og det er at begynde at gå på udstilling med ham, han hedder Dee-Jay og er en lækker blåtabby dreng.


Maj 2014 Opsumeret: Garfield fik desværre gigt i sine albuer, så ham har jeg måtte tage afsked med for ca. 1 år siden. Min dejlige lille hund Charlie, har de sidste 1,5 år haft hjerteproblemer, med deraf vand i lungerne. Han har fungeret okay på medicin, men med et meget forstørret hjerte blev det til sidst for svært for ham at trække vejret, så ham har jeg desværre også lige måtte tage afsked med. 


Håber i vil nyde besøget på min side.


Mange hilsner
Gitte


Fiona øverst, Naya i midten og Elisa nederst.