Yakira vom Birma-Schlösschen

Født den 14. april 2015
Køn: Hun - Fertil
Maskefarve: Blå
Blodtype: A/A


Mor: DE GIC Evita vom Birma-Schlösschen - SBI n
Far: CZ CH Narmer Laty Mery - SBI n21

 

Min smukke nye blå pige, Yakira, har jeg i 2015 hentet i Berlin hos Karin Jordan. Jeg takker Karin mange tusind gange for at jeg måtte købe min dejlige Yakira. Yakira var først solgt til Holland, men pga. afstanden blev handlen annulleret og jeg var derfor så heldig at måtte købe hende.

Yakira var et lille bitte pus da jeg fik hende, men der gik ikke lang tid førend hun havde øget sin vægt ganske betragteligt. Hun er elsket af mine andre katte, lige fra hun gik ud af transportburet blev hun vasket på skift af de andre. Dee-Jay min hankastrat elsker hende dog mest, han tog simpelthen ejendomsret over hende og opførte sig som en "mor". Yakira havde stadig et behov for at die, derfor fik hun af Dee-Jay lov til at ligge og sutte på hans mavepels, dette fortsatte til hun var næsten 1 år. I starten måtte hun ligge så længe hun ville, men til slut var det meget kort tid, hun har nok hevet for meget i pelsen.

Yakira og Dee-Jay er dog stadig de bedste venner.

Yakira har et utroligt dejligt sind, er en kærlig og venligsindet kat. Hun har aldrig så meget som prøvet på at bide eller kradse, heller ikke selvom mit barnebarn har ville lege voldsomt med hende nogle gange.

Yakira har fine aftegninger og en skøn pels, jeg tager derfor på udstilling med hende når det er muligt. Hun har allerede fået nogle fine præmier, se mere under Show resultater. Show/Udstilling 

Yakira er blevet missemor og har fået sit første kuld killinger den 3/7 2016. Hun var meget dygtig til at føde, hun fødte 4 dage før tiden. Hun kom op til mig, miavede 4 gange, anderledes end hun plejer, kiggede på mig og gik derefter nedenunder i sin fødekasse. Jeg troede det var udvidelsesveer der var gang i, men hun pressede 3-4 gange og så kom den første killing.

Jeg var helt overvældet, da jeg slet ikke var forberedt på at hun allerede skulle føde, havde heldigvis gjort alt klar, med sterilisering af sakse, tænger mv. og havde rene klude klar. I løbet af 2 timer havde hun født 4 killinger, hun er en vildt dygtig føder, hun klarede det super flot. Hun havde kun taget ca. 550 gram på, derfor forventede jeg kun 2 killinger. Killingerne var heller ikke så store, 66, 70, 74 og 83 gram, men meget livlige og diede alle med det samme.

I dag den 10/7 16 er killingerne vokset til dobbelt størrelse, Yakira har fint med mælk og er en super missemor, der er meget obs på om de siger noget når hun går fra dem ind imellem Hjerte